Flot præstation af U-17 Piger

Der var lagt op til kæmpe udfordringer da Ry Fodbold U-17 piger her i foråret var med i DBU Rækken U-17 Vest.

Det er den højeste række der dækker Jylland og Fyn, hvor kun 18 hold havde kvalificeret sig. Men pigerne tog det i stiv arm og via fight og god indstilling kæmpede de sig frem til en imponerende 2. plads i deres række. De måtte kun se sig slået af de fortjente vindere fra Horsens.

Et super flot resultat der lover godt for fremtiden, ikke mindst taget i betragtning at ca. halvdelen af holdet slet ikke er gamle nok til U-17 rækken.

På billedet ses de stolte piger som trænes af Freddy Kristensen, Claus Søndergaard, Line Sindberg og Erik Sindberg.