Flotte Ry-sejre ved Limfjordscup og Ikast Cup

U11-pigerne efter triumfen.

Flere ungdomshold fra Ry Fodbold deltog i den forgangne weekend i Limfjordscup. Og hentede flere stævnesejre med hjem til Østjylland. U11 piger var helt suveræne og vandt samtlige fem kampe. Guldet blev sikret med en målscore så flot som 19-0. Ry Fodbolds U14 drenge sluttedeogså  øverst på sejrsskamlen ved Limfjordscup ved at gå gennem turneringen uden at afgive point. 2. pladsen i rækken gik til hjemmeholdet fra Lemvig 1, som Ry undervejs i turneringen slog 2-0. Turneringssejren kom i hus ikke mindst på en flot forsvarspræstation, hvor nullet blev holdt i samtlige kampe og målscoren derfor efter sidste fløjt kunne opgøres til 16-0.  Klubbens succesrige U15 piger vandt såmænd også deres række ved Limfjordscup. Sejren kom i hus efter en sejr over værtsklubben Lemvigs meget stærke mesterrække hold, der blev besejret 1-0 efter en en flot disciplineret indsats. Til Ikast Cup blev det også til en samlet stævne-sejr for Ry Fodbold, da U13 drenge hjemførte en imponerende førsteplads. Godt gået af alle hold - og god sommer.