Old Girls vinder regionsmesterskabet

Forårssæsonen udviklede sig endnu engang til gunst for de voksne fodboldpiger i Ry Fodbold. Med en trup på mere end 15 spillere har det hele foråret været muligt at stille med 10 spillere til 7-mands holdet. Det øger slagkraften på den fysiske side, og resultatet blev da også en fornem andenplads i turneringen - og den rakte til deltagelse i DBUs regionsmesterskabet onsdag, den 24. juni 2015.

Det var kun AIA/Tranbjerg, der tog point fra holdet i forårsturneringen. Derfor var begejstringen naturligvis stor, da selv samme modstander blev slået i den første slutspilskamp.

I den næste kamp mod Mols måtte Rys kvinder strække våben overfor et meget velspillende og fysisk stærkt hold.

Men aftenen sluttede med endnu en sejr denne gang over Gauerslund.

Turneringen var tæt hele aftenen, men Old Girls fra Ry trak det længste strå, og kunne til sidste få guldmedaljerne hængt om halsen.

Stort tillykke til Old Girls-holdet!