Ry klar med festival med bevægelse for hele familien - fra blid yoga til bootcamp

Ry outdoor er udeliv og bevægelse, til vands, til lands og i luften - den sidste weekend i maj, i noget af den smukkeste natur i Danmark. 

Ry outdoor er fællesskab og oplevelser for hele familien og alle vennerne. En time, et døgn eller deltagelse på tre dages festival. Det er et tilbud om udendørs aktiviteter, hver for sig eller sammen. Bliv inspireret på www.ry-outdoor.dk/aktiviteter, hvor du også køber billet til den sidste weekend i maj. Nu er  billetsalget startet.

Den sidste weekend i maj vil unge og gamle, mennesker med bevægelseshandicap, eliteudøvere og det stik modsatte, ja alle, der har lyst, få mulighed for at deltage i en mangfoldighed af aktiviteter, som for eksempel mindfulness, mountainbiking, kæmpegynge, pilates, karate, meditation, bootcamp, Ry Raw og yoga fortæller idékvinden og ildsjælen bag projektet, Isabel Morgenstern fra Ry.

”Jeg har et ønske om at sætte fokus på trivsel og sundhed i uderummet, og det overordnede mål med Ry outdoor er at skabe bæredygtig bevægelse i naturen og i lokalsamfundet, ” fortæller hun. Isabel Morgenstern sammenligner Ry outdoor med en festival for hele familien, hvor man kan plukke i programmet og gå til de arrangementer, man har lyst til og så mødes i løbet af dagene og dele oplevelserne. ”Der bliver en række gratis aktiviteter og en del til rimelige priser, så alle kan være med. 75 % af indtægten for aktiviteterne går direkte til de foreninger og aktører, der har lagt kræfter i at udvikle de forskellige tilbud, og som stiller både instruktører og faciliteter til rådighed. ”

Du kan forestille dig et scenarie, hvor hele familien og venner i alle aldre tjekker ind på hoteller, kroer, bed & breakfast, campingpladser og i shelters for at bruge en aktiv weekend i hinandens selskab, som en skiferie hvor alle kan være med på deres niveau. Der er meget at se på og meget at gøre.

Ry Cycle Club har både træning på mountainbike for de hårdkogte og specialcykler til de børn, der lige har lært at cykle. ”Det smukke og varierede landskab omkring Ry inviterer til at komme af sted sammen, om det er på cykel, i kano eller til yoga, så er vi klar med aktiviteter, som viser, hvordan vi som brugere kan inddrage skovene og dyrelivet på en bæredygtig måde.”

Weekenden giver rig mulighed for at teste dig selv i nye disciplinger. Du kan slippe stressen og give dig selv nogle nye vaner. Yogalærer Heidi Egelund giver indblik i, hvordan man dyrke yoga som en del af hverdagen. ”Det bliver yoga, hvor de fleste kan være med. Det er en mulighed for at få en stille stund og stifte bekendtskab med en teknik, som kan være med til at afhjælpe stress.” Mindfulness-instruktør Jan Jensen står for en anden af de mere rolige aktiviteter, når han inviterer til en ”walk-and-no-talk”-tur på dels 8 og 10 kilometer, hvor deltagerne i stilhed kan bruge alle sanser i naturen.

Ry Hallerne stiller sine faciliteter til rådighed for deltagerne i Ry outdoor, og der kan blandt andet blive mulighed for at prøve kræfter med krolf, beachminton og dansen 5Rytmer. DITFRILUFTSLIV arbejder til daglig med at give mennesker med særlige behov mulighed for at prøve kræfter med aktiviteter i naturen, for eksempel kanosejlads og klatring. ”Til Ry outdoor vil DITFRILUFTSLIV arrangere træklatring, Hotel Hængekøje og kanosejlads både for mennesker, som har særlige behov og dem, der ikke har. ” I 5Rytmer er der instruktion i dans for kørestolsbrugere af instruktøren, der selv er i kørestol.

Andre aktører i den begivenhedsrige frilufts- og bevægelsesweekend bliver Silkeborg Ry Golfklub, der giver introduktion til sporten på banen i Ry uden medlemskab, det såkaldte pay & play. De introducerer ligeledes en nyhed med SpeedGolf, der er en crossover mellem løb og golf.

”Det er ikke sådan, at alle skal gennem det hele. Én vil måske til pilates, en anden ror kajak, mens en tredje helst vil dykke eller træne på mountainbike balancebanen – det vigtige er, at oplevelserne deles med hinanden. ”

”Det har været fantastisk at opleve opbakningen fra såvel aktører som virksomheder og butikker i Ry City. Kvickly Ry har fx givet os en god aftale, så deltagerne får mulighed for at købe en frokostpakke til en overkommelig pris.” Hvis deltagerne i løbet af weekenden får lyst til at sætte tempoet lidt ned og slentre rundt i Ry på en shoppetur, bliver der også mulighed for det. Butikkerne i Ry City holder længere åbent både fredag og  og lørdag. Ry City lover at byen vil være fuld af særlige tilbud og et sansefuldt byrum med massage og forkælelse. 

”Det er alle tiders mulighed for at samle venner og familie. Her kan ens smartphone vælges fra og fællesskabet til,” fastslår Isabel Morgenstern.