Ry SK-kvinder rykker op i Jyllandsserien

Vild jubel, da sejren over VIK - og dermed oprykningen var i hus.

Ry SK's seniordamer skal spille i Jyllandsserien i næste sæson.

Det blev en realitet i denne sæsons sidste kamp, hvor Vejlby IK's divisionsreserver blev sat til vægs og besejret med hele 7-2. Dermed endte RY SK på andenpladsen i serie 1-puljen og er nu kommunens bedst rangerede kvindehold.

Det er en ung, talentfuld, men også meget smal trup på blot 15 spillere, der har klaret ærterne i dette forår, og det skal blive spændende at se, hvordan holdet vil klare sig efter sommerferien.

Stort tillykke.